From kb.dk
Forlobitt er myg end tiid
myn aller kyeriSte att fynne,
motte yeg then dag biide, tha
war all myn sorrig for,,
glemt och all myn len,,
gels then war well
lónt, thy hand ær
myg Saa gandSke
well befallen,
y nar Som yeg
hans ansigt
Seer, daa
yppis myn
glede i len,,
ger och me,,
re, hún
Skall for
alle then
allerky,,
riSte
were.
3
Forlobit er myg end tiid myn allerkyeriste att fynne,
motte yeg then dag biide,
tha war all myn sorrig forglemt,
och all myn lengels then war well lønt;
thy hand ær myg saa gandske well befallen,
y[-]nar som yeg hans angsigt seer,
daa yppis myn glede i lenger och mere,
hun skall for alle then allerkyeriste were.
3
forlovet er mig en tid min allerkæreste at finde,
måtte jeg den dag bie,
da var al min sorrig forglemt,
og al min længsel den var vel lønt;
thi han er mig så ganske vel befalden,
inår som jeg hans ansigt ser,
da yppes min glæde e længer og mere,
hun skal for alle den allerkæreste være.